e_ins_case_viborggard_jumbo_1680x360.jpg

Nye LED-lyskilder oplyser Viborggård

Viborggård, Arbejdernes Andels Boligforening afdeling 9, ligger på Martin Wahls Vej i Aarhus lige over for Handelshøjskolen og består af gule murstensbygninger opført i 1939-47.

En større energirenoveringsopgave af Viborggård omfattede bl.a. udskiftning af eksisterende lyskilder med energibesparende LED i alle opgange og ved indgangspartier. AURA Installation har projekteret og ydet teknisk rådgivning i planlægningsfasen, som har hjulpet Viborggård med at vælge den mest optimale løsning i forhold til økonomi, drift og energieffektivitet, samt stået for installationsarbejdet, der bl.a. omfatter en specialdesignet husnummerbelysning ved alle indgangspartier i bygningerne.

Installationsarbejdet omfatter i alt udskiftning af 160 armaturer og tilhørende gruppetavler. Der er desuden opsat nye pullerter i 1 m højde langs veje og stier med stikkontakter til afdelingens juletræsbelysning.

Specialløsning til husnummerbelysning

AURA Installation har som en del af opgaven stået for udførelsen af en specialdesignet husnummerbelysning med udgangspunkt i kundens krav og ønsker i forhold til farvevalg og design. De enkelte husnumre er laserudskåret og tilpasset til bygningernes eksisterende facadeudtryk.

Under hele processen har AURA Installation samarbejdet tæt med den ansvarlige projektleder hos Arbejdernes Andels Boligforening. Det har givet en klar forventningsafstemning i forhold til det færdige resultat og i sidste ende en tilfreds kunde. Renoveringen af Viborggårds belysning betyder i fremtiden store drifts- og energibesparelser for boligforeningen – også til glæde for beboerne i afdelingen, der kan se frem til en lavere husleje.

Læs mere om LED-belysning

 

Projekt Udskiftning af belysning i opgange og ved indgangspartier samt pullerter
Udførelse 2020
Bygherre Arbejdernes Andels Boligforening
El-installatør AURA Installation
Projektleder Bo Bak Hansen
Resultat

Renoveringen af Viborggård betyder i fremtiden store drifts- og energibesparelser for Arbejdernes Andels Boligforening.

Kontakt os

- vi sidder klar til at hjælpe dig videre med dit projekt.

Kan vi hjælpe dig?