e_inst_case_nettoj_jumbatron_1680x360.jpg

Bæredygtig Netto: Alt svagstrøm

En helt ny Netto-butik smelter sammen med det naturskønne område ved Bygholm Bakker tæt ved Horsens. AURA Installation har udført alt svagstrøm-arbejdet i dagligvarebutikken, der som den første i Danmark opnår den grønne DGNB-Guld-certificering.

Minimalt CO2-aftryk og energiforbrug

Butikken er opført i et skandinavisk udtryk af genanvendelige træmaterialer. Taget består af dansk produceret limtræ, der minimerer miljøpåvirkningen under fremstillingen, og der er utallige andre eksempler på, hvor meget der er gjort for at minimere bygningens samlede CO2-aftryk.

En certificering som DGNB-Guld stiller høje krav til bygningens energieffektivitet og energiforbrug. AURA Installation har haft ansvaret for alle svagstrøm-installationer som fx musik og kaldeanlæg, data- og netværksinstallationer samt CTS-anlæg og styring, hvor disse energikrav overholdes. Samtidig er det også med til at give kunderne en shopping-oplevelse i verdensklasse, at alle tekniske installationer fungerer optimalt.

Højteknologisk dagligvarebutik

Den interne datakommunikation mellem de forskellige netværk og enheder spiller en stor rolle i at få den daglige drift af butikken til at fungere så energieffektivt som muligt. Butikkens CTS-anlæg styrer bl.a. ventilation, køl og lysstyring, imens solceller på taget og et nyt energianlæg gør butikken delvist selvforsynende.

DGNB-Guld, som er en af verdens førende standarder inden for bæredygtigt byggeri, har været anvendt i Danmark siden 2012. Innovater A/S har været bygherre på opgaven i samarbejde med Netto.

Læs mere om elinstallation til nybyggeri 

 

Projekt Udførelse af alle svagstrøm-installationer i dagligvarebutik
Udførelse 2020
Bygherre Netto/Innovater
El-installatør AURA Installation
Projektleder Jan Lystlund Poulsen
Resultat Det færdige byggeri er en videreudvikling af Nettos nyeste 3.0 butikskoncept og har opnået en DGNB-Guld-certificering.    
Jan Lystlund Poulsen
Jan Lystlund Poulsen
Projektleder
21 44 55 20
Ekspertiseområder
IT, data og netværk // Overvågning af energiforbrug

Kan vi hjælpe dig?