Adfærdskampagner sparer energi

Inden for energioptimering er der traditionelt et stort fokus på at finde tekniske besparelser. Men har du overvejet at flytte blikket over på energirigtig adfærd?

De fleste danske virksomheder finder energibesparelser ved hjælp af tekniske løsninger som eksempelvis optimering af ventilationsanlæg eller udskiftning af lyskilder til LED, hvor der høstes kontante her-og-nu-besparelser.

Der kan dog være overraskende store besparelser at hente ved at fokusere på, hvad energirigtig adfærd blandt virksomhedens ansatte betyder for driftsøkonomien.

Sådan hjælper vi dig med at udføre adfærdskampagnen

Vi kan hjælpe jer med planlægning af hele adfærdskampagnen eller blot enkelte delelementer. Fra det indledende analysearbejde samt målsætninger, planlægning, udførelse til monitorering af adfærdskampagnen, der skaber vedvarende adfærdsændringer – og dermed energibesparelser i mange år fremover.

Afslutningsvis kan vi hjælpe med at opgøre besparelsen og evaluere indsatsen.

Sammen identificerer vi de potentialer, der gemmer sig bag uhensigtsmæssige adfærdsmønstre, og vi sikrer, at medarbejderne er med på vognen i forhold til at indfri dem. Vores faglige ekspertise og erfaring er jeres garanti for et vellykket resultat.

Med en adfærdskampagne fra AURA Rådgivning opnår du:

  • Styrket bundlinje og øget konkurrenceevne
  • Optimeret energiøkonomi
  • Forbedret miljø- og CO2-regnskab

Adfærdspsykologien skaber forandringer

AURA Rådgivning anvender seneste forskning og teorier inden for adfærdspsykologien samt de nyeste værktøjer som nudging og adfærdsdesign i kombination med veldokumenterede metoder til effektmåling. 

Vil du vide mere

Lisbeth Stryhn Rasmussen
Energirådgiver og adfærdsdesigner

lsr@aura.dk

51 17 61 75