Hvad er reglerne på elmarkedet

Den 1. April 2016 kom der nye regler på elmarkedet - ofte omtalt som engrosmodellen. Det medførte en lang række ændringer på elmarkedet.

Mange ændringer har kun haft betydning for aktørerne på markedet, fx  elleverandører og netselskaber, men der er ændringer, som har fået betydning for vores kunder. I kan læse om nogle af ændringerne nedenfor.

Hvad betyder reglerne?

I skal fx altid kontakte jeres elleverandør, hvis I for eksempel har spørgsmål til jeres elforbrug eller skal melde flytning. Alle  kunder modtager kun én regning fra elleverandøren for både forbrug og nettransport.

Hvad med netselskabet?

Det er fortsat jeres netselskab, der står for de tekniske forhold omkring elmåler og elnettet. De sikrer, at nettet fungerer. I kan stadig få brug for kontakte jeres elnetselskab, hvis I skal have etableret nytilslutninger, som for eksempel til et nye bygninger, tilbygning eller solcelleanlæg.

Hvad hvis vi skal flytte?

I skal huske at melde flytning hos jeres elleverandør, hvis I flytter. Ellers kan I risikerer at komme til at betale for den nye beboers elforbrug. Når I flytter ind i et lejede lokaler, skal I også huske at vælge elleverandør. For at blive oprettet som ny kunde hos en elleverandør, er det desuden blevet et krav, at der skal oplyses et CVR-nummer. 

Hvis I ikke selv aktivt vælger elleverandør, har den elleverandør, som tidligere leverede el på adressen, pligt til at sende jer et tilbud på en aftale. Det kaldes leveringspligt, som I kan læse mere om nedenfor. Elleverandøren skal give jer en frist på minimum fem hverdage til enten at acceptere tilbuddet, vælge et andet elprodukt eller få afbrudt elforsyningen.

Hvis I ikke foretager noget inden fristen udløber, træder aftalen, som I fik tilsendt, automatisk i kraft. I vil kunne opsige aftalen med højst en måneds varsel til udgangen af måneden.

Hvorfor skal jeg oplyse mit CVR-nummer?

De nye regler betyder også, at I altid skal oplyse jeres CVR-nummer, når I bestiller strøm, og når I flytter.
Elleverandørerne er forpligtet til at sikre sig, at de har jeres CVR-nummer, for at de kan oprette jer som kunde. Dermed undgår I, at andre tilmelder jer hos en ny elleverandør uden jeres accept, ligesom der også vil ske færre fejl på grund af eksempelvis navnesammenfald. Dine rettigheder sikres, og det bliver tryggere for jer at være elkunde.

Et CVR-nummer er personfølsom oplysning, og som led i at passe godt på vores kunders persondata, har vi en vedtaget persondatapolitik, som I kan læse på vores hjemmeside.

Hvad er leveringspligten?

Leveringspligten er et nyt princip på elmarkedet som erstatter et andet princip, forsyningspligten. Forsyningspligten betød, at hvis I som kunde ikke selv aktivt valgte en elleverandør, blev I tildelt et prisreguleret elprodukt.

Med leveringpligten skal elleverandørerne tilbyde jer sine elprodukter, hvis de leverer deres elprodukter til andre kunder i det område.

Indrapporterer du dine målertal manuelt?

Aflæser I normalt selv jeres elmåler, vil I få et selvaflæsningskort fra jeres netselskab. Har I fjernaflæst elmåler, skal I ikke foretage jer noget. Så aflæses elmåleren automatisk.

FAKTA:

Engrosmodellen er en aftale, der blev vedtaget af folketinget i 2012. Hensigten med de nye regler på elmarkedet er at gøre det mere enkelt for forbrugerne at gennemskue deres strømforsyning.

Læs mere på energistyrelsens hjemmeside