e_entre_ledningsregistrering_jumbo.jpg

Kortlægning af ledningsnettet

Ledningsregistrering til vandværker, varmeværker og netselskaber

En præcis registrering af ledningsnettet gør det lettere at håndtere ledningsbrud til mindst mulig gene for forbrugerne. Endvidere forebygges ledningsbrud, fordi forsyningsværket og andre graveaktører præcist kan se placeringen af ledningsnettet, før et gravearbejde påbegyndes.

Vi bruger det nyeste udstyr

Vi opmåler ledningsnet med det nyeste GPS-udstyr og tilbyder digitale løsninger, der opfylder alle myndighedskrav. Via GIS digitaliserer vi data, som omsættes til enkel og brugervenlig grafik. Herefter har I en helt nøjagtig placering af de målte punkter og kan hurtigt genfinde dem i marken.

Værket får adgang til:

  • Den præcise placering af ledningsnettet (forebygger ledningsbrud ved gravearbejde)
  • Søgefunktion på vejnavn og husnummer
  • Zoom-funktion for overblik og detaljer
  • Komponent- og ledningsdata
  • Tilføjelse og rettelse af komponent- og ledningsdata
  • Måling af afstande (ledningsstrækninger)
  • At lave lukkeplaner, der præcist viser, hvilke forbrugere der berøres og hvilke ventiler, der skal betjenes

Digitale ledningsdata kan indeholde oplysninger om:

  • Dimensioner og materialer
  • Fabrikater og anlægsår
  • Tilstand og eftersyn
  • Udskiftningsår for ledninger og komponenter

I modtager data digitalt og tilgår dem via login til en hjemmeside, så det er let for jer at arbejde med i dagligdagen – både på pc, tablet og mobiltelefoner.

Kontakt os - så kan vi også klare jeres ledningsregistrering.

Kontakt os

- vi sidder klar til at hjælpe dig videre med dit projekt.

Kan vi hjælpe dig?